Når I skal vælge, om der skal være en begravelse eller en bisættelse, kan I tage hensyn til det praktiske, afdødes ønsker og prisen.
Praktisk er der forskel på længden af handlingen i kirken eller kapellet. Ved en bisættelse slutter højtideligheden som regel med, at kisten bæres ud til rustvognen. Ved en begravelse følger I kisten helt ud til gravstedet, hvor præsten traditionelt siger nogle ord, og der eventuelt synges en salme.
Hvis afdøde har ønsket en bisættelse, men I som pårørende har brug for et gravsted, kan I vælge begravelse i stedet. Omvendt kan I også vælge kremering, hvis tanken om en begravelse ikke passer ind i jeres liv. Det er jer som efterlevende, der skal leve med minderne.
Kontakt din lokale bedemand – klik for at ringe 25 16 22 00
Prisen kan variere meget mellem en bisættelse og en begravelse. En bisættelse kan afsluttes med askespredning, hvilket betyder, at der ikke kommer yderligere udgifter efter kremeringen.
En begravelse indebærer derimod et gravsted, som typisk købes for 20 eller 30 år. Hertil kommer udgifter til gravning, vedligeholdelse og gravsten, hvilket ofte løber op i en større samlet udgift, der som regel betales med det samme.
En begravelse koster i gennemsnit 20.000–25.000 kr. ifølge foreningen Liv og Død. Prisen afhænger blandt andet af valg af kiste, blomster og mindesammenkomst.
Læs mere
her
.
Begravelse Nordsjælland hjælper også ved borgerlig bisættelse eller begravelse. En borgerlig højtidelighed vælges typisk, hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken eller ikke ønskede en præst.
Bedemanden sørger som regel for reservation af kapel og for, at familiens ønsker bliver opfyldt. Dette kan inkludere aftaler med sanger, musik eller taler.
Hvis ingen i familien ønsker at tale ved højtideligheden, kan bedemanden også holde talen. Dette sker naturligvis efter en samtale med familien om indholdet.
Ved borgerlig bisættelse eller begravelse bestemmer I selv, om der skal synges salmer eller andre sange, og om der skal være levende musik eller afspillet musik.
Hvis afdøde havde en anden trosretning eller ingen tro, vælges også en borgerlig højtidelighed. Alle dødsfald skal dog registreres gennem folkekirken, da sognepræsten er begravelsesmyndighed i Danmark.
De pårørende vælger som regel 3–4 salmer til højtideligheden. Ved begravelse synges der ofte et vers ved graven, hvilket kræver salmehæfte. Bedemanden kan hjælpe med udarbejdelse af disse.
Hvis der ønskes musik i stedet for salmer, er dette også muligt. Musik kan afspilles fra mobil, tablet eller anden enhed. Spørg præsten, hvilke muligheder der findes i den enkelte kirke.
Det er almindeligt at aflevere et takkekort eller bårekort sammen med en bårebuket. Kortene samles ind af bedemanden og afleveres til familien efter højtideligheden.
Et bårekort indeholder typisk en personlig hilsen. Der findes ingen faste regler for formuleringen.
Dødsannoncer bruges til at informere om dødsfaldet og kan enten være en invitation til højtideligheden eller en takkeannonce efterfølgende.
Annoncer koster penge uanset medie. Lokalaviser er som regel billigere end landsdækkende aviser. Bedemanden kan hjælpe med opsætning og timing.
Det er frivilligt at medbringe blomster. Mulighederne spænder fra buketter og kranse til hjerter, ankre og kistepynt. Mange vælger også at lægge en enkelt blomst på kisten ved rustvognen.
Efter højtideligheden lægges blomsterne typisk på gravstedet eller ved fællesgrav. Nogle pårørende ønsker at tage blomsterne med hjem, hvilket bedemanden også kan hjælpe med.
