Produkter og ydelser fra bedemanden
Her får du et overblik over de produkter, du kan vælge imellem, når det gælder
kister, urner, annoncer og blomster.
Nogle produkter leveres af underleverandører. Derfor angiver Begravelse
Nordsjælland i disse tilfælde kun en vejledende pris, som kan
justeres efterfølgende.
Der kan blandt andet være store sæsonudsving i blomsterpriser.
Kisteprodukter
Kister leveres fra Fuglebjerg Kistefabrik. Kisterne er
100 % danske og kendt for høj kvalitet og fokus på bæredygtighed.
Fuglebjerg Kistefabrik har blandt andet udviklet Danmarks første godkendte
papkiste, som kan benyttes til både bisættelse og begravelse. Derudover leverer
fabrikken stort set alle typer kister. Har du særlige ønsker, kan disse som
regel imødekommes.
Papkisten kaldes Orbit.
Orbitkisten
er fremstillet af pap, som er opbygget med lameller for at styrke konstruktionen.
Kisten lever op til samme krav for vægt og tryk som en traditionel trækiste,
men er mere miljøvenlig. Den vejer mindre, hvilket reducerer CO2-udledning
ved transport, og den er lettere at brænde ved kremation samt hurtigere nedbrydelig
ved begravelse.
Bambuskister og bambusurner er 100 % biologisk nedbrydelige. Bambus er en
hurtigtvoksende græsart og en ressourcestærk råvare, hvilket mindsker belastningen
af naturens ressourcer.
Urneprodukter
Ud over bambusurner findes der flere miljøvenlige alternativer:
Museumsurnen – Fremstillet af genbrugspap i forskellige farver
og dekoreret med motivet “Livets træ”. Kan anvendes til både askespredning og
nedsættelse i jorden.
Urnen produceres på Bruunshaab Gl. Papfabrik ved Viborg, som både
er museum og aktiv fabrik. Produktionen drives af vandkraft fra Mølleåen og har
derfor en meget lav CO2-udledning.
Nature-urnen – Fremstillet af bark, plantefibre og planteolier og
farvet med vandbaseret farve. Urnen er 100 % biologisk nedbrydelig,
bæredygtig og miljøvenlig.
Heim-urnen – Fremstillet af plantematerialer og malet med
vandbaseret maling. Urnen er biologisk nedbrydelig, miljøvenlig og bæredygtig.
Sfera-urnen – Kan anvendes både som søurne og jordurne. Urnen er
fremstillet af rå, ubrændt ler og kan derfor opløses både i vand og jord. Den er
farvet med vandbaseret farve og overfladebehandlet med bivoks.
Se flere produkter på de enkelte produktsider.
Kontakt din lokale bedemand – klik for at ringe 25 16 22 00